Grusomme mig 2 i 3 D – Gru og de små gule hjælpere er tilbage i efterfølgeren for animationsfilmen “Grusomme mig”

posted in: Film & tv, Sjov, Sjove YouTube videoer | 0

Glæd dig til premieren på “Grusomme mig 2”, hvor vi endelig kan gense de små gule hjælpere, de forældreløse piger og ikke mindst superskurken Gru.
Du har sikkert allerede set filmen “Grusomme mig”, hvor vi blev introduceret til alle de herlige figurer. Selvom du ikke har set den første film kommer du hurtigt til holde af de herlige figurer – særligt de små gule hjælpere, men også superskurken Gru, som i virkeligheden ikke er så ond som han ser ud til.

Skurken Gru har forladt sin skurkestil

I “Grusomme mig 2” er det slut med skurkestregerne for superskurken Gru. Han lever nu et stille og fredeligt liv med de tre adoptivdøtre Margo, Agnes og Edith. Den stille hverdag varer dog ikke længe, for Gru bliver kidnappet af agenten Lucy Wilde og ført til anti skurke forbundet, hvor han skal hjælpe med at bekæmpe skurkagtig aktivitet. Den første opgave går ud på at skulle standse den nyeste trussel, slynglen Eduardo. Gru er perfekt til opgaven, for han har selv været en skurk og ved hvordan skurke tænker. Gru kan dog ikke løse opgaven alene og må derfor have hjælp af både de tre små piger og de gule hjælpere. Se selv selv filmen i biografen og find ud af om det lykkes for vores venner at redde verden igen.

Premiere:
04.07.2013
Instruktører:
Pierre Coffin, Chris Renaud
Genre:
Animation, Familiefilm, 3D
Spilletid: 1 time 40 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
Originaltitel:
Despicable Me 2
Copyright:
UIP

Leave a Reply